Hvornår er der lodtrækning til Champions League-playoffs?
Champions League går nu ind i sin knockoutfase, ligesom det i øvrigt også gælder de andre europæiske turneringer efter torsdagens opgør. Men hvornår trækkes der egentlig lod til Champions League-playoffs. Få overblikket her.
“Hvornår er der lodtrækning til Champions League-playoffs 2024/25?”
Ovenpå et spændende Champions League-ligaspil træder turneringen anno 2024/25 nu ind i sine afgørende knockoutfaser.
I første omgang venter Champions League-playoffs, hvor alle klubber fra placeringerne 9-24 skal i aktion for at sikre sig en plads blandt de sidste 16 klubber. Det samme gør sig i øvrigt gældende i de mindre europæiske turneringer, Europa League og Conference League.
Hvornår er der lodtrækning til Champions League-playoffs 2024/25?
Men hvornår kender klubberne sin videre færd i Champions League 2024/25? Eller rettere… Hvornår trækkes der lod til Champions League-playoffs 2024/25?
For dem, der ikke kan holde ud at vente, er der gode nyheder i sigte. Lodtrækning til Champions League-playoffs kommer nemlig til at løbe af stablen allerede den 31. januar 2025 klokken 12:00.
16 klubber er i bowlen, når det går løs fredag, men allerede nu er der en smule klarhed over, hvem der potentielt kan støde sammen i playoffrunden. Således skal eksempelvis nummer ni og ti fra ligaspillet møde enten nummer 23 eller 24. Der matches altså med andre ord klubber via placeringer i ligaspillet, hvor de to bedste klubber møder enten den dårligste eller næstdårligste kvalificerede klub.
Atalanta (9) / Dortmund (10) – Sporting (23) / Club Brugge (24)
Real Madrid (11) / Bayern München (12) – Celtic (21) / Manchester City (22)
AC Milan (13) / PSV (14) – Feyenoord (19) / Juventus (20)
PSG (15) / Benfica (16) – Monaco (17) / Brest (18)
Hvem møder hvem i Champions League-ottendedelsfinalerne?
Allerede nu har otte klubber sikret sig en plads i Champions League-ottendedelsfinalerne. Det gælder for Arsenal, Aston Villa, Atlético Madrid, FC Barcelona, Inter, Leverkusen, Lille og liverpool.
Her er det et lidt større puslespil, og derfor skal tungen holdes lige i munden. De fire klubber, der er matchet ovenfor har to mulige modstandere, hvis de formår at spille sig videre fra playoffrunden. Se nedenfor.
Atalanta (9) / Dortmund (10) – Sporting (23) / Club Brugge (24) møder enten møder enten Lille (7) eller Aston Villa (8)
Real Madrid (11) / Bayern München (12) – Celtic (21) / Manchester City (22) møder enten Atlético Madrid (5) eller Leverkusen (6)
AC Milan (13) / PSV (14) – Feyenoord (19) / Juventus (20) møder enten Arsenal (3) eller Inter (4)
PSG (15) / Benfica (16) – Monaco (17) / Brest (18) møder enten Liverpool (1) eller FC Barcelona (2)
Lodtrækningen til Champions League-ottendedelsfinalen og frem finder sted den 21. februar 2025.
Hvad med Europa League og Conference League?
Europa League-ligaspillet når sin ende torsdag aften og først herefter står det klart, hvem der er med i bowlen til de næste runder af turneringen.
Turneringen følger præcis samme format som Champions League, som er beskrevet ovenfor, og lodtrækningen til Europa League-playoffs finder sted i forlængelse af Champions League-lodtrækningen – altså den 31. januar 2025 klokken 13:00.
Det samme gælder i forhold til lodtrækningen til ottendedelsfinalerne og frem, som finder sted den 21. februar 2025. Også når det kommer til Conference League, hvor der allerede nu er trukket lod til playoffrunden.
Lodtrækningen kan følges på UEFA’s hjemmeside
Kend din Champions League-historik: Se listen over klubberne med flest titler