Champions League

Ærlig Guardiola var presset: Vi manglede krydderi

Manchester City var piskede til at vinde onsdag aften, da den engelske storklubs Champions League-skæbne skulle afgøres mod belgiske Club Brugge.

Pep Guardiola på sidelinjen mod Arsenal
Foto: Oli SCARFF / AFP)

Champions League-exit lurede om hjørnet på Etihad i pausen.

Med en chokscoring i de døende minutter af første halvleg bragte gæsterne fra Club Brugge sig nemlig foran mod Manchester City, og dermed var den engelske storklub for en stund under stregen i Champions League-ligaspillet.

Det endte dog med at være en ganske fin aften for Manchester City, som formåede at vende opgøret i anden halvleg. Det var dog alligevel en presset manager i form af Pep Guardiola, der efter opgøret mødte pressen.

Han kunne ikke klargøre, hvad udfordringerne skyldtes, men én ting var dog sikker… Manchester City manglede det sidste krydderi i første halvleg.

– Vi var ude i pausen, og dermed havde vi intet at tabe. Men vi ser fremad. I første halvleg vi manglede det sidste krydderi, men vi fik det vendt, fortæller han og fortsætter:

– Når det er så tæt, har man brug for det ekstra krydderi, hvis man skal score – og det gjorde vi jo ikke i første halvleg. Måske skyldtes det presset, jeg ved det ikke, men det lykkedes os, og vi klarede den.

Med sejren på 3-1 over Club Brugge kravler Manchester City op på 22.-pladsen i Champions League-ligaspillet.

11 point i otte kampe blev det til, og det var lige nøjagtigt nok til at skrabe sig videre til den kommende playoffrunde.

Det bliver dog ikke en let vej den videre Champions League-færd for Pep Guardiola og kompagni. Klubben skal nemlig enten møde Real Madrid eller Bayern München til en start.

Få overblikket over den kommende playoffrunde i Champions League herunder

Mulige storkampe venter i Champions League-playoff

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P