Medie: Brøndby kigger på tysk forstærkning
De blå-gule fra Vestegnen kigger på forstærkning til det bagerste geled.
Der er ved at være styr på det i Brøndby IF.
Frederik Brik er manden ved roret, og Benjamin Schmedes er ny fodbolddirektør på Vestegnen.
Det har næppe været det travleste transfervindue for de blå-gule hidtil, men angiveligt har Brøndby godt kig på en mulig forstærkning.
Ifølge den tyske transferjournalist Florian Plettenberg holder Brøndby nemlig godt og grundigt øje med Heerenveens tyske venstreback Mats Köhlert.
Den 26-årige tysker har kontraktudløb til sommer, og derfor har Brøndby mulighed for at lave en forhåndsaftale med ham nu og her.
Plettenberg melder intet om, hvorvidt en aftale er sandsynlig – blot at Brøndby holder godt øje med ham.
I denne sæson har den 26-årige tysker været fast mand i startopstillingen for Heerenveen, hvor Robin van Persie er træner.
Mats Köhlert har en fortid i HSV’s ungdomsafdeling, som han forlod tilbage i 2019.
Derudover står han noteret for to U21-landskampe for Tyskland.
I januars transfervindue har Brøndby hentet én enkelt spiller i form af amerikanske Gavin Beavers.
Beavers om BIF-fans: Jeg har set en del videoer