B.93’s rekordsalg har flere bejlere i Norge og Sverige
Den unge dansker har ikke ramt plet i Hammarby, men andre klubber viser interesse, erfarer Campo.
Sebastian Clemmensen har ikke slået igennem i svenske Hammarby.
Det er kun blevet til en enkelt start i Allsvenskan-klubben og få korte indhop for den 21-årige dansker, der kom til fra B.93 i sommer.
Men skulle Sebastian Clemmensen ønske at fortsætte karrieren et andet sted, er der flere bejlere til at blive hans nye arbejdsgiver.
Det svenske medie Fotbollskanalen skrev tidligere på dagen, at IFK Göteborg var interesserede i danskeren.
Medie: Dansker kan erstatte anden dansker i GöteborgMen ifølge Campos oplysninger har flere klubber i Norge nemlig et godt øje til Clemmensen, der ved skiftet fra B.93 blev klubbens dyreste salg nogensinde med en pris på godt fire millioner kroner.
De interesserede klubber i det norske skulle være Sarpsborg 08, Vålerenga og Fredrikstad.
Sidstnævnte har allerede været på markedet for at hente en dansker.
Valdemar Birksø blev hentet til Fredrikstad tidligere i transfervinduet. Læs mere om det skifte her:
Fredericia kan miste Valdemar Birksø før tid