Officielt: Bo Henriksen og Mainz henter franskmand
Arnaud Nordin kan se frem til at skulle spille under Bo Henriksen.
Arnaud Nordin er ny mand i Mainz.
Det oplyser Bundesliga-klubben på sin hjemmeside tirsdag.
Han har skrevet under på en aftale af tre og et halvt års varighed, frem til sommeren 2028.
Den franske offensivspiller kommer til Mainz fra Montpellier, hvor han har spillet de seneste to og et halvt år.
I indeværende sæson står han noteret for fire scoringer og et enkelt oplæg i Ligue 1.
I forbindelse med præstationen ryger der også lidt indirekte ros i retning af cheftræner Bo Henriksen.
– Jeg kan virkelig godt lide den fodbold, som Mainz 05 spiller, og spillestilen passer mig godt.
– Bundesligaen har været en drøm for mig længe, så jeg er virkelig glad for, at jeg nu har fået mulighed for at spille for Mainz, siger han.
Mainz ligger aktuelt på sjettepladsen i den bedste tyske række.
NORDIN IS A 05ER! 🔴⚪️#Mainz05 pic.twitter.com/zBPzgHbnIq
— Mainz 05 English (@Mainz05en) January 28, 2025