Cardiff lejer norsk midtbanespiller i Ajax
En ankelskade har holdt ham ude det meste af sæsonen.
Sæsonen 2024-25 skal genstartes i Wales.
22-årige Sivert Mannsverk spillede sæsonens første to kampe for Ajax, men en grim ankelskade har holdt ham ude stort set lige siden.
Nu skal nordmanden i resten af sæsonen tørne ud for walisiske Cardiff City i The Championship.
De to klubber er blevet enige om en lejeaftale for resten af sæsonen.
Selvom lejeaftalen er betinget af, at alle de nødvendige papirer går i orden, så kan Manssverk allerede lørdag få debut for sin nye klub, når den gæster Leeds på Elland Road.
Sivert Mannsverk er Cardiff Citys anden nye spiller i år, efter klubben tidligere hentede danske Yousef Salech.
Officielt: Cardiff henter tidligere Brøndby-angriber22-årige Mannsverk har en fortid i både Sognal og Molde, men i september 2023 gik turen til Amsterdam og Æresdivisionen.
Også hans første sæson i Ajax blev præget af en skade, da en fodskade holdt ham ude af kamp fra september til februar. Det blev dog til i alt 13 kampe i debutsæsonen i Holland.