‘AC’ ramt af ny skade – ude i flere uger
Barcelona meddeler, at Andreas Christensen er ramt af en ny skade.
Andreas Christensen er netop vendt retur fra et sandt skadesmareridt – men nu er den gal igen.
Til mandagens træning pådrog den 28-årige dansker sig en muskelskade i højre læg, meddeler FC Barcelona.
Den catalanske storklub forventer, at Christensen er ude i omkring tre uger.
Christensen blev skadet i sæsonens første kamp tilbage i august, og siden har danskeren kæmpet med at vende retur for Barcelona.
Danskeren synes ikke at være i kridthuset hos manager Hansi Flick.
Christensen har været meldt på blokken hos flere klubber, blandt andet danskerklubben Brentford.