Van Dijk roser Liverpool-midt: Han er verdensklasse
Liverpools anfører er fuld af lovprisning for sin unge landsmand.
Liverpool råder over flere spillere med prædikatet ‘verdensklasse’.
Mohamed Salah, Alison Becker, Virgil van Dijk, bare for at nævne nogle.
Spørger man sidstnævnte, så fortjener også den centrale midtbanespiller Ryan Gravenberch det fornemme stempel.
– Den stabilitet, han viser, gør ham til en spiller i verdensklasse, og han bliver kun endnu bedre.
– Han lærer af svære øjeblikke i kampene. Han har været næsten fejlfri denne sæson. Jeg er stolt af ham. Han er vital for os, udtaler Van Dijk til klubbens hjemmeside.
22-årige Gravenberch har været fast mand under Arne Slot på den centrale midtbane i denne sæson, og Van Dijk er imponeret over landsmandens udvikling.
– Sidste år spillede han ikke så meget, men vi så alle hans kvalitet, og det var afgørende, at han bed tænderne sammen og arbejdede benhårdt.
– I år har han fået tilliden og selvtilliden. Han viser sin kvalitet uge efter uge. Jeg er meget imponeret over ham, ikke kun på banen, men også udenfor.
Gravenberch kom til Liverpool fra Bayern München i september 2023.