Premier League

Riemer besøger udskældt Højlund: Har brug for al støtte

Den danske landstræner skal mødes med Rasmus Højlund inden længe.

En collage med Brian Riemer og Højlund
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix, Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Rasmus Højlund har det svært i Manchester United for tiden.

Den 21-årige dansker har ikke scoret i otte kampe og er blot noteret for to fuldtræffere i Premier League.

Danskeren høvles ned af både fans og eksperter, men snart får han besøg af landstræner Brian Riemer, som er i tæt dialog med den unge landsholdsangriber.

– Jeg skal til Manchester i næste uge, hvor jeg også skal mødes med ham. Det er stadig en ung mand, som har brug for al den støtte, han kan få.

– Det har han både af sin klub og sit landshold, og der er det klart, der bakker vi op alt, hvad vi overhovedet kan, udtaler Riemer til Viaplay.

Rasmus Højlund i kamp for Manchester United
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Landstræneren var på rundtur i London søndag, hvor han først så Leicesters danskere besejre Tottenham, inden turen gik til Craven Cottage.

Højlund kom ikke på tavlen, men Riemer kalder danskeren en “stærk dreng”, og fortæller, at pres og kritik er en del af gamet, når man spiller for en af verdens største klubber.

– Det tror jeg, Rasmus har været fuldstændig bevidst om, da han traf sin beslutning om at spille for Manchester United.

– Det her er en del af at være med på øverste hylde, og det er også en del af de lærepenge, som han er i øjeblikket er ved at få med sig, udtaler Riemer.

Rasmus Højlund og Manchester United skal i aktion på torsdag i udekampen mod FCSB i Europa League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P