Dorgu-drama: United menes klar med et endeligt bud
Den engelske storklub er klar med et endeligt bud på Patrick Dorgu.
Manchester Uniteds jagt på Patrick Dorgu har været et af januarvinduets helt store føljetoner.
Den engelske storklub har budt flere gange på den unge dansker, men Lecce har afvist alle tilnærmelser.
Nu er Manchester United klar med et endeligt bud, erfarer Fabrizio Romano.
Manchester United vil række ud til Lecce i starten af ugen med et nyt og forbedret bud, skriver journalisten.
United har allerede fået afvist et bud på 34 millioner euro, men det nye tilbud vil indeholde flere bonuser i forsøget på at møde Lecces krav på 40 millioner euro, cirka 300 millioner kroner.
Dorgu har allerede forhandlet en kontrakt på plads med Manchester United, så det er kun Lecce, der mangler at sige god for transferen.
Lecce vil gerne beholde den 20-årige dansker, fortæller klubbens præsident. Læs mere her.
Lecce-præsident: Overbevist om, at vi kan beholde Dorgu