Alves gik ikke: Trabzonspor prøver med ny BIF-profil
Den tyrkiske klub lader til at have et særdeles godt øje til Brøndby-spillere.
Tyrkiske Trabzonspor må lede efter alternativer.
Først fik klubben en kurv af Frederik Alves og var derfor nødt til at finde sig et alternativ.
Nu tyder noget på, at det ikke kun er i Brøndby, tyrkerne er blevet afvist, og det kan i sidste ende gå ud over Brøndby.
Ifølge de tyrkiske medier Fanatik og Sporx forsøger de tyrkiske mestre anno 2021-22 nemlig at hente Nicolai Vallys i Brøndby.
Vallys er i udgangspunktet ikke tyrkernes førstevalg, men Dinamo Moskva kræver angiveligt for meget for colombianske Jorge Carrascal, og derfor kigger Trabzonspor mod den københavnske vestegn for et billigere alternativ.
Efter transfersnak: Brøndby forlænger med forsvarsprofilNicolai Vallys har kontrakt i Brøndby til sommeren 2026.
Efter Frederik Alves i sidste uge forlængede sin kontrakt, har Trabzonspor været nødt til at finde alternativer til pladsen i det centrale forsvar.
Her lader Trabzonspors valg til at være faldet på den 25-årige ukrainer Denys Popov, der er på kontrakt i Dynamo Kyiv.