Storklubber hiver og flår i Dorgu: Virkede distraheret
Der er bud efter Patrick Dorgu, og det har påvirket danskeren, mener Lecces træner, Marco Giampaolo.
En af januars helt store transfersagaer har en dansker som hovedperson.
Der er nemlig seriøse bud efter Patrick Dorgu fra nogle af Europas største adresser.
Det har ifølge Lecces træner, Marco Giampaolo, haft en indvirkning på danskeren, som, han selv mener, har været distraheret.
– I denne uge har han været god, men i sidste uge var han en smule distraheret. Han er 20 år gammel, alle taler om ham og de bedste hold i Europa ringer – det er helt normalt.
– Til gengæld er han meget moden. I sidste uge havde han helt sikkert et dyk i opmærksomhed, men i de seneste dage har han været rigtig god.
– Jeg har talt med ham, og jeg tror ikke, at transfervinduet går ham på, fortæller Marco Giampaoli ifølge TuttoMercato.
Den seneste melding om Patrick Dorgu lyder, at Lecce har afvist nok et bud på den danske landsholdsspiller fra ingen ringere end Manchester United.