Spøgefuld Thomas Frank: Som en kold, regnfuld tirsdag i Stoke
Det var ikke lette betingelser, der mødte Brentford, da de besøgte Crystal Palace.
I Danmark er vi vant til lidt af hvert, når det kommer til vejret.
Det må de siges også at være på de britiske øer, hvilket har affødt en helt særlig sætning.
Nogle fodboldfans mener nemlig, at en fodboldspiller også skal vurderes på, om de kan levere, ‘On a cold, rainy tuesday night in Stoke‘.
Det var godt nok ikke tirsdag, og det var heller ikke mod Stoke. Thomas Franks tropper klarede sig i stedet på en kold og regnfuld søndag eftermiddag mod Crystal Palace.
– Da jeg ankom til England lærte jeg, at der var noget specielt ved at vinde på en kold, regnfuld dag i Stoke på en tirsdag aften. Det var ikke en tirsdag aften, men det er de forhold, jeg tænker på, når jeg hører det udtryk.
– Det var meget svære betingelser. En meget lige kamp, som vi til sidst fik. Vi spillede en god, solid udekamp, siger Thomas Frank til Brentfords eget medie.
Han mener da heller ikke, at forholdene skal bestemme over Brentfords spil.
– Vi skal stadig spille og lave afleveringer, men alle de svære situationer på grund af det våde græstæppe var at få bolden ind bagved forsvaret.
– Vi havde heldigvis tre gode løbere fremme med masser af fart. Det var det eneste, vi justerede, siger Frank til Brentfords eget medie.
Brentford tog en sejr på 1-2 i opgøret mod sin direkte konkurrent Crystal Palace, og Thomas Franks mandskab indtager Premier Leagues 11. plads.
Se mål og højdepunkter fra opgøret herunder: