Østrigsk Fodbold

Officielt: Sturm Graz henter Biereth-afløser i England

Sturm Graz har fundet manden, der skal forsøge at afløse Mika Biereth.

Fally Mayulu skriver under med Sturm Graz.
Foto: Sturm Graz

Sturm Graz måtte i januar give afkald på engelsk-danske Mika Biereth, som drog sydpå.

Nu har den østrigske storklub fundet manden, der skal forsøge at afløse den danske U21-landholdsspiller.

Sturm Graz oplyser således søndag formiddag, at man har hentet den 22-årige franskmand Fally Mayulu på en lejeaftale i Bristol City.

Lejeaftalen kommer til at løbe sæsonen ud, og der meldes ikke noget om nogen købsoption i aftalen.

– Efter Mika Biereths afgang har vi klart sagt, at vi gerne vil være aktive i angrebet. Fally Mayulu bringer alle de egenskaber, som vi har defineret i vores ønskede angriberprofil – styrke, hurtighed og kvalitet i feltet.

Fally Mayulu skriver under med Sturm Graz.
Fally Mayulu skriver under med Sturm Graz.
Foto: Sturm Graz

– Derudover kender han allerede ligaen, ved hvad der kræves her og vil derfor ikke have brug for lang tid til at tilpasse sig, fortæller Sturm Graz’ sportsdirektør, Michael Parensen.

Den unge franskmand har en fortid hos de to østrigske klubber Blau Weiss Linz og Rapid Wien, før Bristol City hentede ham i sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P