3F Superligaen

Officielt: Randers FC sælger kantspiller

Mustapha Ubandoma drager videre i karrieren.

Mustapha Ubandoma under en kamp for Randers.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mustapha Ubandoma fortsætter karrieren i norsk fodbold.

Således oplyser Randers FC, at man har solgt den 20-årige kantspiller til Kristiansund BK, der holder til i den bedste norske række.

Salget sker efter et succesfuldt lejeophold i IK Start, hvor den unge nigerianer fik vist sig godt frem. Han noterede sig således for seks mål i 12 kampe for klubben, der holder til i den næstbedste norske række.

– Da der ikke var udsigter til meget spilletid i efteråret, lejede vi Mustapha ud til Start. Her fik han mulighed for mere spilletid og for at udvikle sit talent yderligere. Det har været spændende at følge ham i Norge, og både hans udvikling og selvtillid har nydt godt af lejeopholdet.

– Da konkurrencen om spilletid i Randers FC er hård, er det en fordel for Mustapha at finde en klub, hvor han kan udvikle sig yderligere gennem mere spilletid. Han besidder et stort potentiale, og Eliteserien er et godt sted for hans videre udvikling. Jeg ønsker ham alt det bedste i Norge, fortæller Randers-sportsdirektør Søren Pedersen.

Mustapha Ubandoma tilsluttede sig Randers FC for to og et halvt år siden.

I alt nåede han 10 kampe for kronjyderne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P