3F Superligaen

Officielt: FCK-angriber skifter ‘hjem’

German Onugkha tager tilbage til Vejle Boldklub.

German Onugkha i kamp for FCK mod Vejle Boldklub.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det er lidt af en Superliga-bombe.

Tidligere søndag bekræftede F.C. København, at German Onugkha ledte efter en ny klub.

Søndag eftermiddag er den nu fundet.

Således oplyser FCK, at German Onugkha tager tilbage til Vejle Boldklub på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.

Den 28-årige angriber blev ellers så sent som i sommerens transfervindue hentet til F.C. København fra netop Vejle, men han har slet ikke ramt sidste sæsons niveau, hvor han blev topscorer i 3F Superligaen.

I alt er det blevet til et enkelt mål i syv kampe i FCK-trøjen, og i de seneste seks runder af Superligaen er det ikke blevet til så meget som ét eneste minut for den russiske angriber.

– Vi hentede German ind for at styrke konkurrencesituationen i angrebet i et efterår med mange kampe, og som efteråret er skredet frem har det hierarki ændret sig.

– Sådan er fodbold, at tingene udvikler sig, og i den forbindelse betyder det, at German ikke står forrest i kampen om spilletid. German har fået en god mulighed for at komme retur til Vejle og få mere spilletid.

– German har været topprofessionel og leveret en stor indsats. Meget loyal, altid på træningsbanen, altid med opbakning til sine holdkammerater. Det skal han have meget stor ros for, siger Sune Smith-Nielsen, sportsdirektør i FCK.

Officielt: Kevin Diks skal til tysk fodbold

Vejle Boldklub kæmper for overlevelse i 3F Superligaen og har forud for grundspillets fem sidste kampe hele 10 point op til Sønderjyske på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P