Serie A

Lecce-præsident: Overbevist om, at vi kan beholde Dorgu

Der er bud efter danskeren, men det er ikke planen at han skal sælges.

Patrick Dorgu under en kamp for Lecce.
Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix

Dorgu-sagen ruller stadig for fuld kraft.

Manchester United vil gerne have fat i den danske wingback, men Lecce vil ikke slippe ham.

Ad flere omgange har der været sendt bud efter ham, men Lecce har afvist kategorisk. Nu fortæller Lecce-præsidenten om Lecces syn på sagen.

– Som vi før har sagt, sælger vi ikke bare, hvilket, jeg synes, er logisk. Vi har en interesse i at beholde vores bedste spillere så længe som muligt, siger Lecce-præsidenten Sticchi Damiani ifølge TuttoMercato.

Klubpræsidenten er dog klar over, at det ikke nødvendigvis er muligt at stå distancen over for en klub som Manchester United. Især ikke hvis de punger ud med rigtig mange penge.

– Selvfølgelig er vi nødt til at have noget sund fornuft, men vi er overbeviste om, at vi kan beholde ham, siger Sticchi Damiani videre.

Man kan sagtens forstå Damiani, da Patrick Dorgu er blevet en vigtig spiller for Serie A-klubben. I denne sæson har han spillet 22 kampe for Lecce med tre mål og et enkelt oplæg til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P