Flemming Toft ikke i tvivl: Et stort tab for FCK
Campos kommentator, Flemming Toft, er ikke i tvivl om, at tabet af Kevin Diks er et stort et af slagsen for F.C. København.
Til sommer har Kevin Diks været i F.C. København i fire år.
Samtidig er det på det tidspunkt slut for hollænderen i den danske hovedstad.
FCK har nemlig søndag bekræftet, at han har skrevet under på en aftale med Borussia Mönchengladbach, som han skifter til med udgangen af indeværende sæson.
Flemming Toft er ikke det mindste i tvivl om, at F.C. København kommer til at skulle lede langt og længe efter en erstatning for den 28-årige forsvarsspiller.
Og selv da er det nok ikke engang sikkert, at det lykkes:
– Det er et stort tabt for F.C. København. De kan finde erstatninger, men de kan ikke finde så alsidig en spiller, som kan bruges på så mange forskellige positioner.
– Han har spillet på begge backpositioner, i det centrale forsvar og endda på midtbanen. Den faste straffesparksskytte og en spiller med stor rutine. Det er en leder, de nu siger farvel til, siger Flemming Toft.
Kevin Diks står noteret for 158 kampe med 20 scoringer, to mesterskaber og en pokaltitel til følge i FCK.