Premier League

Chelsea sætter transferrekord: Dyreste kvinde nogensinde

Naomi Girma er nu den dyreste kvindelige fodboldspiller nogensinde.

Naomi Girma skriver under med Chelsea.
Foto: Chelsea

Kvindefodbolden udvikler sig fortsat, og det er Naomi Girma endnu et eksempel på.

Således har Chelsea netop købt den 24-årige forsvarsspiller i amerikanske San Diego Wave.

Hvad der gør det særligt interessant er, at transferen gør hende til den dyreste kvindelige fodboldspiller nogensinde.

Således skriver flere medier, herunder Sky Sports, at hun er den første kvindelige fodboldspiller til at blive solgt for mere end en million dollars.

Hun blev efter sigende solgt for 1,1 millioner dollars, svarende til 7,8 millioner kroner.

Den tidligere rekord stod Racheal Kundananji for, da hun blev solgt for 860.000 dollars.

Naomi Girma er blevet udstyret med en aftale af fire og et halvt års varighed i Chelsea.

Hun har 44 A-landskampe for USA på CV’et.

I 2023 blev hun kåret til årets kvindelige fodboldspiller i USA.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P