Rygte: Juventus-profil tilbage til ‘Liverpool’.. den blå del
Han har ikke rigtig haft succes de seneste par år, men nu vender Arthur Melo måske tilbage til Liverpool.
Han har 22 landskampe for Brasilien på sit cv.
Og storklubber som FC Barcelona, Juventus og Liverpool.
Og så alligevel kan hans karriere betegnes som ét stort kaos de seneste par år.
Arthur Melo, der i sidste sæson var udlejet til Fiorentina, er nu tilbage i Juventus, hvor han ikke kan spille sig på holdet. Juve vil derfor af med ham permanent.
Selv købte Juventus ham dyrt i FC Barcelona for omkring 80 millioner euro i 2020, men nu kan der være nyt om den brasilianske fodboldspiller.
Selvom Melo også havde et sløjt lejeophold i Liverpool med kun en kamp på Anfield i 2022/2023 sæsonen, kan han nu være på vej tilbage til de kanter og bysbørnene fra Everton.
Det afslører transferjournalisten Nicolo Schira.
Melos høje løn på fem millioner euro er dog en udfordring for Juventus. Få klubber vil kunne dække den lønudgift, når der – som i Evertons tilfælde – er tale om en lejeaftale.
Arthur Melo har kontrakt med Juventus til sommeren 2026.