Premier League

Nistelrooy: Hermansen træner stadig alene

På et pressemøde gav Ruud van Nistelrooy en status på den danske keeper.

Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

De må væbne sig med tålmodighed i det midtengelske.

Der er nemlig stadig lange udsigter til at få Mads Hermansen tilbage i buret hos Leicester.

Den danske målvogter træner stadig alene ovenpå sin skade, fortæller Ruud van Nistelrooy på et pressemøde inden kampen mod Tottenham.

– Han er stadig i sin genoptræning forud for at kunne vende tilbage til holdtræningen.

– Han laver god progression, men han skal tage nogle flere skridt, før han igen kan være en del af holdtræningen og kampene, sagde van Nistelrooy på pressemødet.

Hermansen blev skadet under en kamp mod Newcastle den 14. december og har siden siddet ude.

Indtil videre i sæsonen er det ellers blevet til fast spilletid. Den tidligere Brøndby-keeper har spillet 16 kampe i Premier League med et enkelt clean-sheet til følge for den nedrykningstruede klub.

Leicester har ellers brug for danskeren. Klubben har tabt sine seneste fem kampe og ligger på en 19. plads med bare 14 point i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P