Neestrup efter ny testsejr: Vi er, hvor vi skal være
Jacob Neestrup kan glæde sig over tingenes tilstand i FC København.
Fredag eftermiddag slog FC København Superliga-konkurrenterne fra Viborg over to testkampe af 60 minutter hver.
Her blev det til to 1-0-sejre til hjemmeholdet fra København.
Delaney-mål sikrer københavnsk testsejr over VFFJacob Neestrup kan derfor glæde sig over holdets anden testsejr i vinteropstarten, hvor FC København-træneren ser klare fremskridt, inden holdet skal forsvare føringen i Superligaen.
– Jeg synes, vi fik to glimrende træningskampe der blev spillet med god intensitet og på et højt niveau, og det vil jeg gerne takke Viborg for at medvirke til, og det er vi meget tilfredse med.
– Som sagt, resultatet er ikke afgørende, men det er, at jeg så et hold, der er hvor vi gerne vil være på dette tidspunkt. Og nu glæder vi os til at tage til Spanien på søndag og bygge et lille lag mere på dernede i lidt varmere temperaturer, sluttede Jacob Neestrup til klubbens hjemmeside.
FC København åbner forårssæsonen i Superligaen ude mod Randers Superligaen den 17 februar.
Inden da skal holdet dog spille Conference League, hvor tyske FC Heidenheim venter den 13 februar i Parken.