Serie A

Medie: Italiensk storklub pønser på Priskes topscorer

AC Milan er angiveligt ude efter at hente Feyenoords mexicanske topscorer.

Santiago Gimenez fejrer en scoring for Feyenoord.
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Man behøver ikke lede længe efter beviser for hans kvaliteter.

Så sent som onsdag i Champions League bankede Santiago Gimenez to kasser ind mod Bayern München.

Og når man laver mange mål på fodboldens allerstørste scene, så skaber det interesse. Nu skulle en af fodboldeuropas helt store klubber være ude efter ham.

Det drejer sig om Serie A-klubben AC Milan, der er på jagt efter en ny angriber, og her er Brian Priskes målsluger oppe at vende.

Milano-klubben har taget kontakt til Feyenoord i håbet om at kunne nå til enighed om en aftale for Gimenez.

Santiago Gimenez fejrer en scoring for Feyenoord.
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

At de har målmaskinen i kikkerten er da heller ikke så overraskende, hvis man ser på hans målsnit. I denne sæson har han scoret 15 gange i 18 optrædener for den hollandske storklub.

Det er ikke blot denne sæson, han har været brændende varm, så det er ikke så mærkeligt, at traditionsklubben har slået øjnene op for ham.

I den seneste sæson havde han eksempelvis 29 målinvolveringer i 30 kampe i Æresdivisionen og dermed er han sandsynligvis beredt til en større adresse.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P