Jesper Sørensen om nederlag i første test: Bedre end forventet
Den danske træner stod i spidsen for Vancouver Whitecaps for første gang mod Rakow.
En skidt generalprøve giver en fantastisk premiere.
Det kan Jesper Sørensen håbe på, når Vancouver Whitecaps åbner sin MLS-sæson.
Den første gennemspilning af hans nye Vancouver-projekt gik ikke helt efter planen, da de tabte med 2-3 til polske Rakow. Danskeren kan dog sagtens finde positiver at tage med.
– En god kamp mod et godt hold. Alle prøvede de ting, vi havde talt om, og noget virkede bedre end noget andet, siger han til klubbens eget medie.
Og særligt måden kampen startede på, forbavsede Jesper Sørensen.
– Generelt en god kamp, men første halvleg var klart bedre end anden, sagde han til klubbens eget medie.
– Jeg var overrasket over den første halvleg. Det var bedre end forventet, men i anden halvleg gjorde de noget andet for at komme med, men alt i alt er jeg glad, siger Jesper Sørensen til klubbens eget medie.
Vancouver Whitecaps tager hul på MLS-sæsonen med danskeren ved roret den 23. februar.
Udover Jesper Sørensen er danske Jan Michaelsen på vej til den canadiske klub. Læs mere om det her.
Bekræfter selv: Skal være en del af Jesper Sørensens team