
Tidligere Liverpool-spiller bliver træner i Everton
David Moyes har fået nye ansigter i sin stab.

Charlie Adam er nyt medlem i David Moyes’ stab i Everton.
Adam nåede som aktiv 37 kampe for rivalen Liverpool FC, men nu bliver han ny dødsboldstræner i Everton, meddeler klubben på sin hjemmeside.
Skotten var senest manager i Fleetwood Town, men sammen med Alan Irvine tilslutter han sig nu staben i Everton. Til stor glæde for David Moyes.
– Charlie er en person, jeg har haft adskillige snakke med, siden jeg kom til klubben igen.
– Han vil hjælpe med dødboldssituationer, et område, han udmærkede sig i som spiller, og et område, som jeg tror, han virkelig kan hjælpe os med nu som træner, udtaler Moyes.

Alan Irvine bliver assistenttræner for David Moyes. De to har arbejdet sammen i både West Ham og ved Moyes’ første omgang i Everton.
Moyes’ stab tæller derudover Billy McKinlay og Leighton Baines.
