Officielt: Juventus lejer formsvag angriber i PSG
Juventus har tilknyttet Randal Kolo Muani for resten af sæsonen.
Juventus handler ind i Ligue 1.
Her har den italienske storklub hentet Randal Kolo Muani i Paris Saint-Germain, der skifter på en låneaftale frem til sommer.
Det bekræfter den italienske storklub på sin hjemmeside.
Den franske angriber har ikke været i truppen i Paris Saint-Germain siden starten af december og har kun scoret to mål i ti kampe i Ligue 1 denne sæson.
Den 26-årige Kolo Muani skiftede til Paris Saint-Germain fra tyske Eintracht Frankfurt, hvor angriberen i 2022/2023-sæson storspillede og scorede 15 mål i 32 kampe i Bundesligaen.
Det fremgår ikke, hvorvidt Juventus har sikret en købsklausul på Randal Kolo Muani.
Juventus ligger på en skuffende femteplads i Serie A.