Premier League

Medie: United SKAL have ny venstreback – dansker i spil

Klubben har også en tilbagekøbsklausul, de kan gøre brug af.

Luke Shaw kigger bedrøvet ned i græsset.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er ikke så meget et spørgsmål OM.

Det er tilsyneladende mere et spørgsmål om HVEM Manchester United skal hente til venstreback.

Ifølge transferjournalist Fabrizio Romano er der nemlig ingen tvivl om, hvorvidt Manchester United vil prioritere positionen, som i flere sæsoner har været lidt af en akilleshæl for skiftende managere i klubben.

Selvom Luke Shaw har kontrakt til sommeren 2027, så har den 29-årige englænder karrieren igennem været notorisk ramt af skader, og i denne sæson har han blot fået tre korte korte indhop og samlet 98 minutters fodbold, inden han i starten af december blev ramt af en ny skade.

Også klubbens anden venstreback, Tyrell Malacia, har været hårdt ramt af skader i denne sæson, og nu lader det til, at tålmodigheden er sluppet op på træningsanlægget Carrington.

Flere medier melder derfor om tiltagende United-interesse i Lecce-danskeren Patrick Dorgu, som klubben angiveligt allerede har budt på:

Medie: Så meget har United budt på Dorgu

Lecce menes dog at kræve lige knapt 100 millioner kroner mere, end hvad Uniteds første bud lød på.

Ifølge flere medier skulle Dorgu selv have et stort ønske om at skifte den italienske støvlehæl ud med det nordvestlige England, og onsdag aften har den italienske journalist Gianluca Di Marzio delt en video, der angiveligt viser Dorgus repræsentanter mødes med Manchester Uniteds ditto på et hotel i Milano:

Hvis ikke United formår at få handlen med Patrick Dorgu kørt i hus, så er der en simplere og tilmed også markant billigere løsning, der ligger ligefor.

Manchester United solgte i sommer den 21-årige spanske venstreback, Álvaro Fernández, til portugisiske Benfica.

Fernandez var udlejet til Lissabon-klubben fra januar til juli sidste år, men særligt efter sommeren har det tidligere Real Madrid talent vist sig som en kapacitet med spilletid i samtlige Benficas 31 kampe i denne sæson på tværs af Champions League, den hjemlige liga og to portugisiske pokalturneringer med bare én undtagelse som følge af karantæne.

Manchester United sørgede ifølge Romano for at få indskrevet en tilbagekøbsklausul i Fernández’ kontrakt, som gør dem i stand til at hente ham tilbage for ‘bare’ 18 millioner euro – svarende til 134 millioner danske kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P