
Medie: Lyngby sælger profil
En af Lyngby Boldklubs defensive profiler fortsætter angiveligt i svensk fodbold.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Pascal Gregor er angiveligt fortid i Lyngby Boldklub.
Det erfarer det svenske medie Expressen i hvert fald.
Her oplyser man, at forsvarsprofilen skifter til Halmstads BK i Allsvenskan.
I skrivende stund har hverken Lyngby Boldklub eller Halmstads BK bekræftet handlen.
Den 30-årige forsvarsspiller skiftede i vinteren 2020 til Lyngby fra FC Helsingør og har også tidligere repræsenteret Haugesund og FC Nordsjælland.