Officielt: City henter ombejlet Bundesliga-bomber
Omar Marmoush er ny mand i Premier League.
Så blev det officielt.
Manchester City henter egyptiske Omar Marmoush, der i denne sæson har bombet mål ind for Eintracht Frankfurt i Bundesligaen.
Det har den engelske storklub netop offentliggjort på klubbens hjemmeside.
Egypteren har skrevet under på en kontrakt, der strækker sig frem til udgangen af juni 2029.
– Det er en ære, at klubben har vist interesse i mig. Manchester City er en af de største klubber i de seneste 10 år, så der var aldrig tvivl hos mig, siger den nyslåede Manchester City-spiller.
Omar Marmoush har været en af de helt store stjerne i denne sæson i tysk fodbold, hvor den 25-årige egypter har scoret intet mindre end 15 mål i 17 kampe i Bundesligaen.
Den egyptiske bomber skal spille i nummer 7 for Manchester City.
De forsvarende Premier League-mestre ligger på femtepladsen i den bedste engelske fodboldrække.
Medie: Bo Henriksen og Mainz på rov i Manchester City