BIF-profil efter forlængelse: At være gul og blå betyder meget
Brøndby IF har forlænget aftalen med en af holdets forsvarsprofiler.
Frederik Alves har været rygtet væk fra Brøndby IF i dette transfervindue, men nu kan enhver transfersnak forstumme.
Den stærke stopper har forlænget kontrakten med Vestegnsklubben, der nu strækker sig frem til sommeren 2028.
Efter transfersnak: Brøndby forlænger med forsvarsprofilDet har hovedpersonen selv begrundet med, at det føles helt rigtigt i maven.
– Min familie, min hustru og jeg er meget glad for at være her, og jeg er beæret over at kunne repræsentere den klub, som min familie og jeg har i hjertet. Det betyder meget for mig at være gul og blå, siger Frederik Alves i forbindelse med kontraktforlængelsen.
– Brøndby IF har uden tvivl hjulpet mig i mine første tre år her, og jeg er glad for at kunne møde ind hver dag og blive en bedre fodboldspiller. Jeg har uden tvivl udviklet mig meget i den tid, jeg har været i klubben, både som fodboldspillet men også som menneske.
Frederik Alves har store forventninger til fremtiden i Brøndby, der ligger nummer fem i Superligaen.
– Nu ser jeg frem til at udvikle mig yderligere og fortsætte projektet med trænerstaben, spillerne og resten af klubben. Der venter forhåbentlig en masse godt i fremtiden, for det er der bestemt potentiale til, fortæller Frederik Alves.
25-årige Frederik Alves har spillet 58 kampe i Brøndby siden skiftet fra West Ham i januar 2022.
Internt samarbejde: Brøndbys fire handler med GFH-klubber