Av, Spurs: Tottenham må undvære Solanke i flere uger
Dominic Solanke holdes ude af en skade.
Der er grund til dybe panderynker hos Ange Postecoglou i Tottenham, men torsdag fik han og Spurs lidt oprejsning i Europa League.
Hoffenheim blev besejret på udebane, men krisen kradser stadig i Premier League, hvor man ikke har vundet siden 15. december sidste år.
Efter sejren i Tyskland havde Postecoglou dårlige nyheder om Dominic Solanke, som blev skadet i weekendens nederlag til Everton.
– Hvad angår Solanke, så er informationen om ham, at han er ude omkring seks uger, udtaler australieren ifølge Sky Sports.
Solanke slipper for at skulle en tur under kniven, fortæller manageren, som regner med at undvære angriberen i halvandet måned.
– Det kan være, det går lidt hurtigere, vi må se.
Tottenham vandt 2-3 over Hoffenheim i Europa League.
Spurs slår Hoffenheim i tæt kamp – Son i stort spillehumør