Skotsk Fodbold

Rodgers jubler over Schmeichel: Han elsker det

Celtic-manageren er meget begejstret for Kasper Schmeichels kontraktforlængelse.

Kasper Schmeichel i færd med en redning for Celtic.
Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichel har i sandhed været en mur for Celtic i denne sæson.

I den skotske liga er han blot blevet passeret 11 gange i 23 kampe.

Derfor giver det også god mening, at den 38-årige målvogter onsdag er blevet udstyret med en ny aftale i den skotske storklub.

Lige så god mening giver det, at Celtic-manager Brendan Rodgers er fuld af begejstring over udsigten til at have Kasper Schmeichel i målet i næste sæson.

– Jeg er virkelig glad for, at Kasper bliver hos os. Han har allerede haft stor indflydelse på klubben, både på- og udenfor banen, og hans kvalitet og erfaring har været afgørende for os.

– Vi vidste jo åbenlyst godt, at vi hentede en topmålmand sidste år, men han har virkelig leveret for klubben, og jeg er sikker på, at han bliver ved med at gøre det.

– Jeg ved, at han elsker at være her, og som en af vores rigtige ledere, bliver han en væsentlig del af det, som vi gerne vil opnå fremadrettet, siger Rodgers til klubbens hjemmeside.

Flemming Tofts lynanalyse:

Schmeichels forlængelse er klart med henblik på VM-slutrunden næste sommer. Så holder han en sikker klubskanse indtil da og kan slutte som næsten 40-årig på noget nær topplan. VM 2026 er målet – og endestationen.

Kasper Schmeichel i færd med en redning for Celtic.
Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

Den nye kontrakt mellem Celtic og Kasper Schmeichel strækker sig frem til sommeren 2026.

Dermed er der også udsigt til en landsholdsmålmand i kampform, når VM 2026 sparkes i gang.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P