Bundesligaen

Officielt: Oliver Christensen forlader Fiorentina

Den danske målmand skal fremover spille i Serie B.

Oliver Christensen præsenteres i US Salernitana.
Foto: US Salernitana

Oliver Christensen tager et skridt ned.

Den fynske målmand skifter Serie A og Fiorentina ud med Serie B og US Salernitana.

Den danske målmand har længe været på vej væk fra italienske Fiorentina, hvor det ikke er blevet til meget spilletid.

Den blonde målmand har skrevet under på en lejeaftale i Salerno til sommer, og han kommer til at bære trøjenummer 53 i Campania-klubben.

Oliver Christensen kom til Fiorentina fra Hertha Berlin i august 2023, og i sin første sæson i klubben blev det til i alt ti kampe på tværs af Serie A, Coppa Italia og Conference League.

Oliver Christensen præsenteres i US Salernitana.
Foto: US Salernitana

Fiorentina hentede i sommer den tidligere mangeårige Manchester United-målmand David de Gea, og det fik den danske målmand til at falde endnu længere ned i målmandshierakiet i Firenze-klubben.

Selvom man i Serie A må have to målmænd på bænken, så har Oliver Christensen ikke en eneste gang fået en bænkplads i denne sæson, hvor 19-årige Tommaso Martinelli og 34-årige Pietro Terracciano foruden David de Gea har stået foran danskeren i køen.

Vild kovending: Dansk målmands skifte er i fare

Gribben fra Kerteminde skal sammen med US Salernitana kæmper for overlevelse i Serie B resten af sæsonen.

Klubben fra Salerno indtager i skrivende stund den 17. plads, der efter sæsonen giver en playoff-kamp, men det er kun en bedre målscore, der lige nu adskiller Salernitana fra Frosinone på den første af de direkte nedrykningspladser i Serie B.

Oliver Christensen var i første omgang blevet meldt så godt som på plads i tyske Paderborn, men da Fiorentina i forvejen har seks spillere på udelån udenfor Italien, kunne det skifte angiveligt ikke gå igennem.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P