Sydamerika

Officielt: Keylor Navas skifter til argentinsk fodbold

Den tidligere Real Madrid-keeper skal fremover tørne ud for Newell’s Old Boys.

Keylor Navas strækker armene i vejret og peger mod himlen.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Keylor Navas er ikke klar til at gå på pension.

Til trods for, at den 38-årige keeper har stået uden klub i et halvt år, er han natten til onsdag dansk tid blevet præsenteret i argentinske Newell’s Old Boys.

Aftalens varighed fremgår ikke af opslaget på X, men ifølge transfermarkt har han underskrevet en aftale frem til udgangen af året.

Keylor Navas havde sin storhedstid i Real Madrid, hvor det i årene 2014 til 2019 blev til 162 kampe.

Han har senest været på kontrakt i franske Paris Saint-Germain, hvor han nåede 114 kampe – lige så mange, som han har for Costa Rica.

Newell’s Old Boys endte i sidste sæson som nummer 25 ud af 28 i den bedste argentinske række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P