
Medie: Damsgaard forgyldes med vild aftale i Brentford
Mikkel Damsgaard står til at score kassen i en ny aftale med Premier League-klubben.

Mikkel Damsgaard må have dollartegn i øjnene.
I hvert fald hvis Tipsbladets beretning viser sig at holde stik.
Mediet skriver således, at den danske kreatør er i fuld færd med at få en særdeles lukrativ kontraktforlængelse forhandlet på plads.
Den nye aftale gør ham efter sigende til den bedst betalte spiller i Brentford.
Faktisk skulle den i sommeren 2030 – som er kontraktens varighed – have kastet hele 250 millioner kroner af sig. En kvart milliard.
Meldingen om den vilde kontraktforlængelse kommer midt i en sæson, hvor den 24-årige dansker er blomstret på ny.
Samtidig har han tiltrukket sig interesse fra flere storklubber, heriblandt Arsenal.
Mikkel Damsgaard skiftede til Brentford fra Sampdoria i sommeren 2022.