Manchester City sender back til Stoke
Josh Wilson-Esbrand tager resten af sæsonen i Stoke.
‘But can he do it on a cold rainy night in Stoke?’
Den populære frase kommer Josh Wilson-Esbrand til at besvare i løbet af det næste halve år.
Den 22-årige venstreback er nemlig blevet udlejet fre Manchester City til Stoke i resten af indeværende sæson. Det oplyser den lyseblå gigant på X.
Josh Wilson-Esbrand står i alt noteret for tre kampe for Manchester Citys førstehold.
De seneste to kampe fandt dog sted helt tilbage i 2022, hvor han var i aktion i Champions League-gruppespillet mod både F.C. København og Sevilla.
Hans kontrakt med den engelske storklub strækker sig frem til sommeren 2027.