
Glæde i United: Midtstopper træner med igen
Victor Lindelöf er tilbage i holdtræning.

Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Victor Lindelöf nærmer sig et comeback.
I hvert fald deltog han torsdag i Manchester Uniteds træning for første gang længe.
Det oplyser den engelske storklub selv på X.
Den svenske midtstopper har døjet med skader i denne sæson, og han var senest i aktion den 19. december mod Tottenham.
I alt er det blot blevet til ni kampe for Victor Lindelöf i denne sæson.
Manchester United oplyser ikke, hvor tæt han er på at kunne komme i kamp igen.
De Røde Djævle spiller næste gang torsdag hjemme mod Rangers i Europa League.