Skotsk Fodbold

Bekræftet: Kasper Schmeichel forlænger i Celtic

Den danske landsholdsmålmand har underskrevet en ny kontrakt i Celtic.

Kasper Schmeichel peger med fingeren.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichel er langt fra færdig med topfodbold.

Han er fyldt de 38 år, men onsdag har den skotske klub Celtic meddelt, at man har forlænget kontrakten med den danske målmand.

Aftalen stod til at udløbe efter sæsonen, men nu har parterne forlænget til sommeren 2026.

Schmeichel ankom på Celtic Park i sommer, og han glæder sig over forlængelsen.

– Jeg har fået en fantastisk velkomst og har elsket hvert minut indtil videre i Celtic, og jeg ser virkelig frem til den næste periode hos så fantastisk en klub.

Flemming Tofts lynanalyse

Schmeichels forlængelse er klart med henblik på VM-slutrunden næste sommer. Så holder han en sikker klubskanse indtil da og kan slutte som næsten 40-årig på noget nær topplan. VM 2026 er målet – og endestationen.

Schmeichel er genforenet med manager Brendan Rodgers, som han også spillede under i Leicester, og det har været et glædeligt gensyn for danskeren.

Kasper Schmeichel peger med fingeren.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

– Det har været fantastisk at arbejde med ham igen med og at være en del af sådan et strålende omklædningsrum, og det vil jeg også gerne være en del af fremover, lød det fra danskeren.

Schmeichel og Celtic indtager førstepladsen i den skotske Premiership.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P