Officielt: AS Roma sælger tidligere FCK-keeper
Mathew Ryan vinker farvel til den italienske hovedstad.
Mathew Ryan er færdig i AS Roma.
Det oplyser den italienske hovedstadsklub på sin hjemmeside tirsdag.
I stedet skal han nu tørne ud for franske Lens, der har udstyret ham med en beskeden aftale frem til udgangen af indeværende sæson.
Mathew Ryan vinkede farvel til F.C. København efter 11 kampe i målet tilbage i begyndelsen af 2023.
I sommer gik turen fra AZ Alkmaar til Rom, hvor han nåede at få en enkelt optræden.
Nu skal han forsøge at vise sig frem i Lens i løbet af foråret.
Ligue 1-klubben indtager lige nu syvendepladsen i tabellen.