Officielt: Anderlecht køber dansker i Superligaen
Anderlecht har købt danskeren i FC Nordsjælland.
Lucas Hey er fortid i FC Nordsjælland.
Den 21-årige midtstopper er nemlig blevet købt fri i Farum af ingen ringere end Anderlecht.
Belgierne har udstyret sin nye forsvarsklippe med en lang aftale, som løber helt indtil sommeren 2029.
Det bekræfter Jupiler Pro League-klubben på sin hjemmeside.
– Vi er meget glade for at byde Lucas velkommen. Lucas er en central forsvarsspiller, der er høj, god med bolden med begge fødder og stærk i opbygningsspillet.
– Han kan spille både til venstre og højre i det centrale forsvar og føler sig komfortabel med både tre og fire i bagkæden. På trods af sin unge alder har Lucas allerede opnået en del erfaring i Danmark, fortæller sportsdirektør i Anderlecht, Olivier Renard.
Lucas Hey nåede at spille 19 kampe for FC Nordsjælland i efteråret med ét enkelt mål og to oplæg til følge.
Salget af Lucas Hey er dog ikke det mest indbringende salg i klubbens historie – det kan du læse mere om her:
Medie: Så meget får FCN for Lucas Hey