
Officielt: Albert Grønbæk skifter til Premier League
Den danske landsholdsspiller bytter Frankrig ud med England.

Rygterne er blevet til virkelighed.
Albert Grønbæk har fået sit skifte væk fra Rennes, og han skal tilbringe resten af sæsonen i Premier League.
Det bekræfter Southampton, der har sikret sig den danske landsholdsspiller på en lejeaftale.
– Faciliteterne er virkelig gode og stadionet ser fantastisk ud, fortæller danskeren til klubbens hjemmeside.

– Det endnu større og bedre, når man står her i virkeligheden, så jeg er meget spændt på at spille her. Jeg er stolt af at være her, fortæller han yderligere.
Lejeaftalen sker efter blot et halvt år i det franske, hvor han skiftede til i sommers.
Det kom dog frem tidligere på vinduet, at Grønbæk selv ønskede et skiftede væk fra Ligue 1-klubben. Det ønske er nu kommet til virkelighed med skiftet til det sydlige England.

Danskeren støder til en hårdt presset klub, der for alvor roder rundt i nedryknings-suppedasen i Premier League.
Med blot seks point i 22 kampe skal Grønbæk og Southampton nu forsøge at vende skuden, så der også står Premier League på menuen næste sæson på St. Marys Stadium.
Grønbæk kan komme i ilden allerede lørdag den 25. januar, hvor Newcastle gæster det sydengelske i Premier League.
Kampen sparkes i gang klokken 16.00, og den kan følges på Viaplay.