International Fodbold

Danmarks trænerindtog i Norden: De er pissedygtige

Campos ekspert storroser de danske trænere.

Jacob Friis sidder på en bænk i Finland.
Foto: Suomen Palloliitto
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Norden er efterhånden under dansk belejring.

I hvert fald hvis vi leger, at det i denne krig gælder om at have så mange landstrænere med dansk pas som muligt.

Mandag blev Jacob Friis således præsenteret som ny landstræner for Finland, mens Jon Dahl Tomasson i forvejen bestrider jobbet som landstræner for Sverige. Og selvfølgelig Brian Riemer som landstræner for Danmark.

Dermed er der lige nu tre danske landstrænere i de nordiske lande.

Ifølge Campos ekspert, Rasmus Würtz, er det faktisk slet ikke så underligt.

– Vi har nogle pisse dygtige trænere, det må vi bare sige. Også på klubplan.

– De er godt uddannet og har været igennem et godt system, hvor fodboldfagligheden bare er i top, siger han.

Det er dog ikke kun den taktiske del, der gør de danske trænere populære. Det er i høj grad også et udtryk for, at tiderne har ændret sig.

– Jeg tror også, at der rent kulturelt ligger nogle gode menneskelige egenskaber i forhold til det her med at være en moderne leder. For minimum 50 procent af det at være træner i en stor klub eller i et stort forbund som Finland, det er også, at du er en dygtig leder.

– Der er jo efterhånden så mange rundt omkring, som du skal tage hånd om og lede i de jobs, som de nu er ansat i på et fodboldhold. Det er jo i høj grad en cheftræners opgave, så vi har ikke kun været dygtige til at uddanne gode fodboldtrænere, men også dygtige ledere, slår Würtz fast.

Jacob Friis har skrevet under på en aftale til og med EM 2028 med det finske fodboldforbund.

Rasmus Würtz har tidligere spillet under den nyudnævnte landstræner i AaB, ligesom han også nåede at være assistenttræner for ham i den nordjyske klub.

Du kan læse mere om, hvad han tænker om sin tidligere kollega, nedenfor

Ekspert: Dansk landstræner er godt set af Finland

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P