Andrew Hjulsager skal have ny cheftræner
Gent har ophævet kontrakten med sin cheftræner.
Wouter Vrancken er færdig som cheftræner i Gent.
Tirsdag har den belgiske klub meddelt, at samarbejdet er stoppet med den 45-årige belgier.
Derfor skal danske Andrew Hjulsager have ny træner.
Gent har blot vundet otte kampe i denne sæson i Jupiler Pro League og indtager sjettepladsen.
– Klubben og jeg har sammen truffet beslutningen om at afslutte vores gode samarbejde før tid. På den måde ønsker vi at skabe ny energi for at fastholde og muligvis forbedre den position, vi har opnået, udtaler Wouter Vrancken til Gents hjemmeside.
Andrew Hjulsager har døjet med skader det meste af sæsonen og kun fået fem kampe for Gent.