Wycombe Wanderers klarmelder dansk indkøb
Magnus Westergaard er klar til at trække i sine nye farver.
Magnus Westergaard er klar.
Den nu tidligere Viborg-profil landede torsdag og stirrer nu ind i en uges intens træning.
Således skriver Wycombe Wanderers på sin hjemmeside, at den 26-årige dansker er tilgængelig, når klubben lørdag tørner sammen med Northampton.
– Jeg har det rigtig godt, og jeg er meget glad for at være her. Jeg har haft en ambition om at spille i udlandet, og da jeg hørte, at der var interesse fra England, var det rigtigt rart at høre.
– Det er et spændende tidspunkt at komme til klubben, og jeg håber, at vi kan sikre os oprykning. Det går vi helt sikkert efter, fortæller Magnus Westergaard til klubbens hjemmeside.
I Wycombe er Magnus Westergaard blevet holdkammerater med danske Anders Hagelskjær, som også er blevet hentet til klubben i januarvinduet.
Hagelskjær har allerede fået debut, og på lørdag kan det blive Magnus Westergaards tur.
Kampen fløjtes i gang klokken klokken 16:00 og spilles på Wycombes hjemmebane, Adams Park Stadium.