Viborg-profil har været under kniven
Viborg FF bekræfter, at Oliver Bundgaard har gennemgået en vellykket operation efter en alvorlig knæskade.
Oliver Bundgaard er henvist til lazarettet.
Det har været et kendt faktum siden starten af december, hvor Viborg bekræftede, at den venstrebacken havde pådraget sig en korsbåndsskade.
Netop den skade er Bundgaard mandag blevet opereret for.
Det oplyser Viborg FF på sin Facebook-side, hvor det også oplyses, at operationen har været vellykket.
Forventningen er, at den 23-årige back kommer til at sidde ude det næste års tid.
Oliver Bundgaard pådrog sig skaden i Viborg FF’s kamp mod Randers FC den 1. december.