NordicBet Ligaen

Medie: OB afviser flere franske bud på profil

Der er markant fransk interesse for en af OB’s helt store profiler.

Don Deedson er ved at løbe fra Jacob Rasmussen i superliga-kampen mellem OB og Brøndby
Foto: Lars Jacobsen
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

OB har foden solidt plantet på speederen på vej mod 3F Superligaen.

Det har Don Deedson en ganske stor andel i med sine fem mål og seks oplæg hidtil i den indeværende sæson.

Således er der også bud efter den haitianske offensivspiller.

Ifølge Foot Mercato har OB allerede afvist flere bud på Don Deedson.

Mediet skriver ydermere, at der er tale om en Ligue 2-klub, som dog er unavngiven.

Don Deedson er ved at løbe fra Jacob Rasmussen i superliga-kampen mellem OB og Brøndby
Foto: Lars Jacobsen

Om der lander flere bud i dueslagene i Ådalen melder mediet intet om.

Den 23-årige OB-profil har optrådt 17 gange for OB i denne sæson og er en af de bærende kræfter for det fynske fodboldflagskib.

Haitianeren har kontrakt med klubben frem til sommeren 2027.

OB ligger suverænt på førstepladsen i NordicBet Ligaen med otte point ned til FC Fredericia på andenpladsen og 14 ned til EfB på tredjepladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P