International Fodbold

Formand om Friis: Skal udvikle finsk fodbold

Der er højre forventninger til Jacob Friis i Finland.

Jacob Friis sidder på en bænk i Finland.
Foto: Suomen Palloliitto

Jacob Friis er ny finsk landstræner.

Det offentliggjorde det finske fodboldforbund mandag klokken 12.30.

Allerede fra start står det klart, at der er høje forventninger til den tidligere AaB- og Viborg-cheftræner.

I forbindelse med præsentationen af den nye landstræner gøres det således klart, at målet for de kommende år er at kvalificere sig til både VM-slutrunden i 2026 og EM-slutrunden i 2028.

Derudover vil man også gerne have, at Jacob Friis ikke blot sætter sit præg på det finske A-landshold, men på finsk fodbold generelt.

– Friis er en resultatorienteret menneskelig leder og en stærk ekspert indenfor moderne fodbold. Han har de fornødne evner krævet af en moderne træner.

– Vi blev i vores samtaler overbeviste om, at han har viljen til at ville udvikle finsk fodbold, også udenfor A-landsholdet.

– Det er en ny og spændende æra under Friis’ lederskab. Vores strategiske målsætninger inkluderer, at vores landshold regelmæssigt tager del i de prestigefulde turneringer og får flere spillere i den internationale top, siger Ari Lahti, bestyrelsesformand for det finske fodboldforbund, i en pressemeddelelse.

Jacob Friis er blevet udstyret med en aftale frem til og med EM i 2028.

Han begynder i sit ny job i slutningen af måneden.

Han har sin sidste kamp som assistenttræner i Augsburg lørdag den 25. januar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P