3F Superligaen

Dommerchef: Sådan rangerer vi dommerne i superligaen

Dommerformand forklarer, hvordan dommernes præstationer vurderes i 3F Superliga.

Mads Kristoffersen i aktion
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der er aldrig absolut enighed om en dommers præstation, når man er fodboldfan.

Dog er der faktisk et rangeringssystem, som dommerne i superligaen vurderes ud fra.

Det fortæller dommerchef Michael Johansen i et interview.

– På alle superligakampe sidder der en observatør og giver en tilbagemelding på den præstation. Man går fra i alle opgaver i superligaen med en rapport, hvor der står ting, man skal fastholde, og ting man skal forbedre, indleder Johansen og fortsætter:

– Så er der også en karaktergivning, som er et udtryk for præstationen. Her er der nogle retningslinjer for, hvor de skal ligge, og det betyder meget, om du overser noget, der er kampafgørende i modsætning til et indkast.

Michael Johansen fortæller, at dommerne ikke indrangeres i en tabel, da det mere handler om “udvikling end afvikling” for dommerudvalget.

Du kan nedenfor se, hvilke dommere der har styret tøjlerne i 2024/25-sæsonen i superligaen.

DommerKampeGule kortRøde kortStraffe
Jacob Karlsen93621
Sandi Putros93003
Lasse Læbel Graagaard82503
Morten Krogh82225
Jakob A. Sundberg84101
Mads Kristoffersen82512
Aydin Uslu82018
Jørgen Daugbjerg72302
Jonas Hansen72401
Jens Maae73002
Jakob Kehlet72223
Mikkel Redder62224
Michael Tykgaard51620
Simon Duerlund51900
  3501235
Kilde: Superstats.dk

Den dommer med flest kampe i superligaen er Claus Bo Larsen med 328 kampe. Den rekord kan slås af Jakob Kehlet (300 kampe), som stadig er aktiv dommer i superligaen.

Du kan se interviewet med dommerformanden øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P