
Bertram Kvist til prøvetræning hos NordicBet Liga-klub
Den tidligere Brøndby-spiller træner med i de kommende dage i NordicBet Liga-klubben.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Bertram Kvist er kontraktløs og på jagt efter en ny klub.
Han har tidligere på måneden trænet med i Sverige, og nu går turen til den danske vestkyst.
Esbjerg fB meddeler mandag, at den 19-årige midtbanespiller træner med i de kommende dage hos NordicBet Liga-topklubben.
Bertram Kvist fik ophævet sin aftale i Brøndby IF for en uges tid siden. Han nåede to kampe for Vestegnsklubben.
Kvist var på besøg i svenske Trelleborg i starten af januar. Han var i efteråret udlejet til Kolding IF.
Esbjerg overvintrer på tredjepladsen i NordicBet Ligaen.