Serie A

Officielt: Dele Alli på plads i italienske Como

Den tidligere Tottenham-spiller er på plads i Como.

Dele Alli bliver præsenteret i italienske Como.
Foto: Como Calcio

Dele Alli har skrevet under med den italienske klub Como.

Det oplyser Serie A-klubben på sin hjemmeside.

Alli har været uden klub, siden han i sommer forlod Premier League-klubben Everton.

Dele Alli har skrevet under på en kontrakt for de kommende 18 måneder, men Como har mulighed for at forlænge aftalen med yderligere 12 måneder.

Dele Alli bliver præsenteret i italienske Como.
Foto: Como Calcio

I første omgang lyder Comos fokus på at støtte Dele Alli, så han gradvist kan blive integreret i truppen.

– Selvom der ikke vil være nogen umiddelbar præstationsforventninger er klubben overbevist om, at [Dele Alli] vil bidrage markant både på banen og som mentor for klubbens unge talenter, lyder det i Comos pressemeddelelse.

Cheftræner Cesc Fabregas glæder sig over nytilføjelsen.

– Klubben tror på Deles potentiale og fastbesluttet på at hjælpe ham med at genfinde sin bedste form. Hans erfaring og lederskabskvaliteter vil uden tvivl gavne truppen, lyder det fra Fabregas.

28-årige Dele Alli spillede fra 2015 til 2022 hele 269 kampe for Tottenham.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P